00,00 DKKVis kurv
- arbejdstøj til erhvervslivet
Sælgere til JYSK Firmatøj


Vil du være del af JYSK Firmatøj B2B salgsstyrke? kan du udvikle og udbygge vores eksisterende kundeportefølje på Sjælland og er du typen, der med din erfaring både kan og vil gå forrest og samtidig lære fra dig til resten af teamet.

JYSK Firmatøj søger to nye sælgere, der kan træde ind i vores team og være med til at fastholde momentum i den rivende udvikling JYSK Firmatøj er inde i.

Med stærke brands i ryggen, understøttet af egne mærker og kendte leverandører, får du stor frihedsgrad til selv at opsøge nye såvel som eksisterende kunder.

Du vil indgå i en landsdækkende salgsorganisation med hovedsæde i Hjørring, hvor der er rig mulighed for daglig sparring og erfaringsudveksling. Vores interne systemer giver dig et løbende dagligt overblik over status på salget, og du kan hele tiden følge med i din egen performance. 
Du får arbejdsplads i vores afdeling i Skovlunde, men skal påregne at salget foregår over hele Sjælland. 

Vi anvender IT til styring af alle processer i JYSK Firmatøj, fra CRM system til styring af salget og NAV til ordrehåndtering, levering og økonomistyring. Du skal derfor have solidt brugerkendskab og -erfaring med anvendelse af IT-systemer.
 
Sælger Nysalg
Gennem sparring med det øvrige landsdækkende salgsteam, skal du dels besøge og udvikle samarbejdet med vores eksisterende kunder på Sjælland, og dels gennem udvælgelse og opsøgning af nye potentielle kunder udvide vores kundeportefølje. Din hverdag vil derfor være præget af mange timer på landevejene og ude ved kunderne, hvor dit fokus altid vil være på at skabe merværdi for kunderne og deres forretning.
 
Sælger Kundepleje (account)
Vores mange eksisterende kunder har brug for direkte og udviklende sparring på deres eksisterende løsninger og fremtidige behov. Det vil blive dit ansvar, at alle eksisterende kunder oplever god service og ordholdenhed i deres møde med JYSK Firmatøj. Du vil få selvstændigt ansvar for en eksisterende kundeportefølje og skal herudover, i samarbejde med sælgerne, sikre en smidig og problemfri opstart og videreførelse af nye kundeaftaler.

Hvem er du?
Du er klar til en salgskarriere hos JYSK Firmatøj hvis du:

•    Kan arbejde struktureret og målrettet med de opstillede salgsmål
•    Tilfører energi og vedholdenhed til teamet

•    Trives med at være i daglig dialog med mange mennesker og derigennem skabe gode relationer til eksisterende og nye kunder (Sælger)
•    Trives med at være i fast dialog med eksisterende kunder og derigennem skabe tætte og langvarige relationer præget af gensidig tillid til hinandens
      faglighed og vilje til at skabe værdi. (Kundepleje)
•    Har salgserfaring og meget gerne branchekendskab
•    Er klar til at bidrage positivt i en organisation, hvor salget er helt centralt.

Hvad tilbyder vi dig
En udfordrende og meget foranderlig hverdag i et arbejdsmiljø, hvor vi går efter bolden og ikke manden. Et job hvor du i høj grad selv er med til at skabe resultaterne og din succes er direkte afhængig af din egen indsats.

For at sikre dig succes hos JYSK Firmatøj tilbyder vi:
•    Et grundigt introduktionsforløb, hvor du indføres i vores faste procedurer og produkter
•    Løbende opdatering på produktkendskab og relevante kurser
•    Medindflydelse på opstilling af salgsmål via deltagelse i halvårlige salgsseminarer, hvor JYSK Firmatøjs fælles målsætninger fastsættes
•    Høj frihedsgrad indenfor eget ansvarsområde
•    Fast løn, pensionsordning, sundhedsforsikring og mulighed for provisionsordning

Vi ansætter løbende egnede kandidater, så send din ansøgning med det samme til følgende e-mailadresse: henrikl@jyf.dk


Om JYSK Firmatøj

Jysk Firmatøj er en handelsvirksomhed, der forhandler mærkevarer indenfor tungt og let arbejdstøj, profilbeklædning, sikkerheds- og let fodtøj, sportstøj og reklameartikler. Vores brede sortiment muliggør totalløsninger, hvorved kunderne kun behøver at forholde sig til én leverandør. 

Vi har hovedsæde i Hjørring med afdelinger i Aalborg, Kolding og København.